Prisvindende interaktiv designer & kreativ multikunstner, med fokus på konceptudvikling og eksekvering – fra den første idé til det færdige produkt.
Hej! Jeg er Julie Bjørnskov
Jeg er en passioneret interaktiv designer med en bred kreativ palette inden for illustration, animation, spildesign, lyd, musik og grafisk design. Jeg skaber stemningsfulde helhedskoncepter, hvor visuelle og auditive elementer smelter sammen og forstærker hinanden. Mit arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem teknologi og kreativitet – altid med et nysgerrigt blik på nye muligheder og alternative løsninger.
Min passion og tilgang
Mit formål med at skabe er et ønske om at formidle projekter, der rører og giver mening. Mit fokus er at finde ind til kernen af et budskab og udtrykke det gennem stemninger, visuelle fortællinger og lyd. Som musikskaber er lyd og musik altid en vigtig del af mit liv og spiller en central rolle i mine projekter, særligt fordi de kan formidle følelser på en direkte og intuitiv måde. Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem det digitale og det analoge og finder stor værdi i at kombinere analoge teknikker med ny teknologi , det giver mine projekter en unik personlighed.

Som kreativ sparringspartner hjælper jeg med at forvandle idéer til stemningsfulde, gennemførte koncepter med en tydelig visuel identitet. Jeg arbejder tværfagligt, lytter nysgerrigt og er skarp til at finde ind til essensen – og se nye, overraskende vinkler. Du er meget velkommen til at ringe til mig og lad os tage en kop kaffe og finde ud af, hvordan vi sammen får dit projekt til at skinne af kreativitet.
Min kreative palette
- Kreativitet, idé- og konceptudvikling 
- Motion Graphics / 2D-animation 
- Frame-by-frame animation Illustration 
- Spildesign Interaktive kunstinstallationer 
- Visuelle identiteter 
- Grafisk design 
- Lyddesign 
- Musikproduktion
Samarbejdspartnere
Jeg har bl.a. samarbejder med Sex og Samfund, Crone og Co, Arken, Redux, Sort/Hvid scene, Set Snail, Khora VR, CPH Artrun, Køge bibliotek, Zetland, Strong Produktion, DR, Mastiff, Aller, TV2, kulturministeriet, DMJX, Clio, R3, Elixum, CPH transform, Redux, OTW og New Moments Games.

Back to Top